Kan vi genoplive en mammut?
For omkring 4.000 år siden udåndede den sidste mammut på Wrangel-øen nord for Sibiriens østlige spids. Aldrig mere skulle verden se de enorme uldne elefanter trave rundt i den arktiske tundra. Kæmpepattedyrenes æra var forbi. Eller hvad? Faktisk arbejdes der på at genoplive uddøde arter og idéen om at genoplive mammutten dukker op med jævne mellemrum.